Kvickly er tilfreds med million-overskud
Tønder og Omegns Brugsforening kom ud af 2013 med positive tal på bundlinjen.
- Alene det, at vi har opnået et overskud, er glædeligt, sagde uddeler Per Sørensen fra Kvickly Tønder ved årets generalforsamling.
Det er blandt andet løbende tilpasninger, der har gjort, at brugs-butikkerne har kunnet opnå det pæne resultat. Der er blandt andet gennemført besparelser på personale og faste udgifter.